23948sdkhjf

Ny mand i direktørstolen hos Silvan

Fra 3. februar hedder direktøren i Silvan Mathias Kerp.

Han overtager posten fra Jan Becker, der forbliver en del af virksomheden som formand for bestyrelsen.

Det er også Jan Becker, der byder den nye CEO velkommen.

– Vi er meget glade for, at Mathias Kerp tiltræder stillingen som ny CEO i Silvan. Han har en bred og ganske unik erfaring som leder fra både konsumvareindustrien og detailhandelen, hvilket vi mener, vil skabe stor værdi for vores virksomhed, siger Jan Becker i en pressemeddelelse fra Silvan.

Mathias Kerp har tidligere været ansat hos blandt andet Alphacruncher, Triumph og Huber, og hovedpersonen selv glæder sig også til de nye udfordringer, som han allerede tyvstartede på i fjerde kvartal i fjor.

– Fra det allerførste øjeblik, jeg startede hos Silvan, var jeg imponeret over, hvor motiveret, kundefokuseret og fremadsynet virksomheden og dens medarbejdere er. Silvans historik gennem de sidste år er bemærkelsesværdig, mens den altid forbliver tro mod sig selv. Jeg vil gerne fortsætte denne kurs mod vækst og opdage nye muligheder – for Silvan, dets kunder og dets leverandører, siger Mathias Kerp.

Ny direktion

Mathias Kerp skal ifølge pressemeddelelsen løfte Silvans strategiske transformation mod at blive den foretrukne gør-det-selv-kæde i Danmark. Her er fokus på vækstplanen, der er baseret på modernisering af butiksnetværket, en opdateret webshop, en fortsat udvidelse af services og et stærkt engagement i at gøre forretningsmodellen grønnere og mere bæredygtig.

– Klimaforandringerne er den største udfordring, der påvirker alle. Silvan har allerede foretaget store forbedringer i de sidste år for at reducere forbruget af naturens ressourcer for eksempel elektricitet, papir og benzin. Vi tager nu de næste skridt for at opbygge et unikt og mere bæredygtigt produktsortiment og tilhørende services, siger Mathias Kerp.

Udover ansættelsen af Mathias Kerp er også Klaus Dolmer ny mand i direktionen. Han går fra en stilling som Head of category management til at være Chief Procurement Officer, altså indkøbsdirektør.

Med de to ansættelser udgøres Silvans direktion nu af adm. direktør Mathias Kerp, vicedirektør Michael Lange, indkøbsdirektør Klaus Dolmer, finansdirektør Keld Larsen og salgsdirektør Rasmus Kjærgaard.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079